Morten Pedholt før Årets Nordjyde-show: - Jeg har begået mange brølere live på tv

Vi kender ham som en uhyre sikker og jovial vært, men vejen dertil har været brolagt med brølere og sjove episoder. Her får du nogle af dem i anledning af, at han i aften er vært på Årets Nordjyde 2022.

I aften klokken 20 står Morten Pedholt på scenen som vært på TV2 Nord-showet Årets Nordjyde. 

Det har han gjort mange gange før, og når han er betroet værts-ansvaret for TV2 Nords uden sammenligning største årlige tv-show, så er det fordi, han er blandt landets mest rutinerede værter på regional-tv.

quote Jeg kæmpede mig meget stakåndet igennem hele udsendelsen

Morten Pedholt

Morten Pedholt har været på TV2 Nord siden 2010. Før da slog han sig løs på TV2 Bornholm, og efterhånden har han 16 års erfaring med at være på tv, men tro endelig ikke, at han fra dag et har været den driftssikre vært med overskud, som vi kender ham for at være i dag.

Karrieren har budt på et utal af sjove episoder. Deciderede brølere har der også været mange af, og ligefrem som han er, så deler Morten Pedholt også meget gerne den slags episoder – med glimt i øjet og en stor portion selvironi.

Meget kan nemlig gå galt, når vi taler live-tv, og faktisk startede hans karriere netop med, at alt gik fuldstændig galt.

Brændt af for åben skærm

- Min første live nogensinde var på TV2 Bornholm for nu præcis 16 år siden. Jeg havde endnu ikke været på livekursus. Der var møde i økonomiudvalget om besparelser, og jeg lavede en aftale med borgmesteren om, at han skulle komme ud og svare på spørgsmål. Det gjorde han bare ikke!!, fortæller Morten Pedholt med et grin.

- Der stod jeg så med tre minutter i tv uden at ane, hvad jeg skulle sige. Jeg forsøgte at koge lidt suppe på dagsordenen, men blev hylet helt ud af den og vidste ikke, hvem jeg selv var og måtte til sidst bede om at blive klippet af. Det var ikke kønt, erkender han.

Det mente Morten Pedholts redaktionschef heller ikke, men han ringede dog dagen efter og sagde, at Morten Pedholt skulle på igen ugen efter, så han kunne komme op på hesten igen.

- Det har jeg aldrig glemt ham for, og anden live ugen efter gik i øvrigt fint, siger Morten Pedholt.

”NEEEEEEEJJJJJJ, du er på Morten!!”

Kvajet sig har han også i den bedste sendetid på TV2. Episoden ligger omkring 12 år tilbage, og TV2 Nord havde netop fået et nyt setup i studiet, som Morten endnu ikke var helt fortrolig med. Efter at have øvet lidt før udsendelsen gik han derfor om på den anden side af nyhedspulten for at rode med en knap, mens han ventede på at få besked om, at nu var han på live.

Men bedst som Morten Pedholt roder rundt i studiet, lyder det i hans øre: ”NEEEEEEEJJJJJJ, du er på Morten!!”

- Det blev ikke bedre af, at alle otte regioners udsendelser dengang blev præsenteret på en skærm bag TV2-værterne på Kvægtorvet. Da de vendte sig om, var TV2 Nords skærm tom, indtil man kunne se mig komme løbende i baggrunden. Jeg kæmpede mig meget stakåndet igennem hele den udsendelse - og blev grinet af både i Odense og i Aabybro, fortæller Morten Pedholt.

quote Da vi blev klippet på, gik mit ansigt op og ned i billedet, og allerede der lød der et latterbrøl hjemmefra i mine ører

Morten Pedholt

Rapporterede i rask trav

Morten Pedholt har heller aldrig været bleg for at lave sjov med sig selv i nordjydernes tjeneste. For nogle år siden skulle han være livereporter på en historie fra en rideklub i Dronninglund. I klubben havde de ”besøg” af en mekanisk hest, som ryttere kunne træne ridedetaljer på. Og hvad gør Morten Pedholt? Han tænker, at han naturligvis skal sende live fra mekanisk hesteryg!

- Jeg har lært at ride, da jeg var barn, og besteg den mekaniske hest og satte den i trav. Jeg begyndte såkaldt letridning, hvor man skiftevis rejser sig i bøjlerne og sætter sig i sadlen i takt med hestens skridt. Da vi blev klippet på, gik mit ansigt op og ned i billedet, og allerede der lød der et latterbrøl hjemmefra i mine ører, fortæller Morten Pedholt, som dog selv formåede at holde masken og gennemføre liven på hesteryg. Ja, faktisk gik det så godt for den ridende livereporter, at han fik mod på mere.

Fik studievært til at knække sammen

- Jeg sluttede faktisk med at spørge folkene omkring mig, om hesten da ikke kunne løbe lidt hurtigere. Det kunne den, og jeg konstaterede tørt, at så ville der ikke gå længe med at nå fra Dronninglund til Aabybro. Det allerbedste var, at da studieværten i Aabybro blev klippet på, var hun helt ødelagt af grin og måtte tørre sit ansigt og forsøge at komme tilbage på sporet i resten af nyhedsudsendelsen, fortæller Morten Pedholt.

Torsdag aften klokken 20 går det løs igen med Årets Nordjyde 2022. Det er live. Det er farligt, og alt kan ske, men Morten Pedholt garanterer trods alt, at der ikke er mekaniske heste involveret. 

Til gengæld er der masser af musik og underholdning, ligesom seerne kommer helt tæt på årets fem finalister, der til daglig knokler for at gøre en forskel for andre. 

I aften kæmper de om titlen ”Årets Nordjyde” og en førstepræmie på 50.000 kroner. 


Forsiden lige nu

080623 Bestyrelsesformand (tv) i Nordværk og adm. direktør i Urbaser (th)_1

Privat firma har købt kommunalt anlæg og skal nu sortere nordjysk affald

130423 130423 Indblik Mette Grith Stage piko 6862

play Forsvarer i Mia-sag: - Selv for de mest garvede har det været meget forfærdeligt at høre på

60_percent

play Beredskabschef advarer i tørken: Lad være at bruge ukrudtsbrænder og smid ikke cigaretskod i naturen

080623 Bo storm, naturvejleder calr 8190

play Bo og insekterne elsker varmen – og savner indtil videre ikke regn

080623 Bestyrelsesformand (tv) i Nordværk og adm. direktør i Urbaser (th)_1

Privat firma har købt kommunalt anlæg og skal nu sortere nordjysk affald

130423 130423 Indblik Mette Grith Stage piko 6862

play Forsvarer i Mia-sag: - Selv for de mest garvede har det været meget forfærdeligt at høre på

60_percent

play Beredskabschef advarer i tørken: Lad være at bruge ukrudtsbrænder og smid ikke cigaretskod i naturen

080623 Bo storm, naturvejleder calr 8190

play Bo og insekterne elsker varmen – og savner indtil videre ikke regn

Mia-sag

Anklageren spurgte igen og igen om 37-årig havde slået Mia ihjel - hver gang afviste han

havearbejde

Vandselskaber opfordrer: - Tag til vandet i stedet for at vande græsset

20230604-180103-L-5888x3928ma

play Aalborg Håndbold klar til afgørende kamp om guldet

080623 FO Gavlmaleri 1

play Martin er verdenskendt gavlmaler - nu har han indtaget Aalborg

20230608-162800-L-6000x4000ma

Vingegaard smadrer alle og kører sig i førertrøjen

40_percent

play Kristian planter for 37 millioner kroner ny nordjysk skov

Mia-sag

Anklageren spurgte igen og igen om 37-årig havde slået Mia ihjel - hver gang afviste han

20230604-180103-L-5888x3928ma

play Aalborg Håndbold klar til afgørende kamp om guldet

Landin

Landin siger farvel til Kiel og goddag til Aalborg

Mia Skadhauge

liveblog Tiltalt for Mia-drab afhørt: Ville hjælpe med at finde ligdele

060623 Røveri banegården

16- og 20-årig idømt fængselsstraffe efter knivstik ved banegård

[Tilpasset] 230523 19 Unfair kamp om dige Still5

play Minister "åben for dialog" i strid om dige

20200713-211733-L-4551x3029ma

Hobro-ikon sprængte ringmusklen og flækkede endetarmen i uhyggeligt uheld

080623 Læringscenter Regan Vest pieg 8187

Skoleelever skal lede Danmark gennem fiktiv atomkrig i Regan Vest

230616 Sankthans bål - med ild

Tørken fortsætter og sankthans nærmer sig: Tradition er i fare

gummiged ny

19-årig mand sigtet for tyveri af gummiged

Asetek

Nordjysk virksomhed forventer flere penge i kassen - nu brager aktien i vejret

Til forsiden

Til forsiden