LIGE NU:

Portræt: Mikkel Salling Holmgaard

Mikkel er en af de otte nominerede til Årets Nordjyde. Lær ham at kende her.

4. marts 2006 er en dato Mikkel Salling Holmgaard og mange andre aldrig glemmer. Her blev en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium forvandlet til et gerningssted hvor 18-årige Cecilie Næblerød mistede livet mens Mikkel Salling Holmegaard og to andre blev såret.

Det var en tragedie, der i medierne og i manges bevidsthed har trukket spor mange år frem, og stadig gør det.

Cecilie Næblerød var Mikkel Salling Holmgaards veninde, og da hendes exkæreste den skæbnesvangre aften angreb hende med kniv midt i festlighederne, lagde Mikkel sig imellem. Han blev stukket i halsen og var centimeter fra at miste livet sammen med Cecilie. Han overlevede, men mistede efter overfaldet fire liter blod og i flere år delvist sin førlighed.

Efter 17 dage var Mikkel Salling Holmgaard tilbage på gymnasiet for at få færdiggjort sin studentereksamen, og på grund af hans hurtige tilbagevenden til skolen blev han, trods svære mén, erklæret rask. En kompleks sag om systemsvigt og manglende erstatning tog derefter sin begyndelse og 10 år senere var den endnu ikke afgjort.

Mikkel kæmpede med systemet, og i dag kæmper han videre på vegne af andre. Mikkel er stifter af The Back To Life Project, der både støtter mennesker, der er kommet til skade, i deres dialog med system-Danmark, men også sammensætter genoptræningsforløb efter den enkeltes behov. Det hele ganske gratis.

I en af de indstillinger, TV2 Nord har modtaget om Mikkel står der:

"Projektet har deltagere i hele landet og Mikkel kører personligt land og rige rundt for at møde dem og hjælpe dem til en bedre hverdag/en ny start, hvor tiden ikke er en begrænsning og hvor der ikke skal bruges dyrebare ressourcer på dokumentation og journalisering, men hvor der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og interesser, nærhed og sociale relationer -  og det er virkelig en arbejdsform, der burde implementeres på alle sundhedsfaglige institutioner, for det skaber resultater, glade og mere selvhjulpne borgere og er i sidste ende en større besparelse økonomisk!"

Mød de øvrige nominerede. Klik på et billede og læs deres historie.

 

Nordjyllands beredskab  falck brand brandbil 112 genrebillede

Våd nabohjælp: Slamsluger forhindrede større brand på autoværksted

Allan Busk

play Analyse: Allan Busk er fortsat som katten på vejen - helt sin egen

Leon Sebbelin

play Borgmester hilser stemmeslugers comeback velkomment: - Jeg skred ikke ud af stolen af overraskelse

140521 19 IN Luksusbaby og lantidsledige.00_02_56_03.Still001

play Kathrine havde det svært i skolen: Nu er hun teamleder

Nordjyllands beredskab  falck brand brandbil 112 genrebillede

Våd nabohjælp: Slamsluger forhindrede større brand på autoværksted

Allan Busk

play Analyse: Allan Busk er fortsat som katten på vejen - helt sin egen

Til forsiden

Til forsiden