10 vindmøller ved Hjallerup?

Foto: TV MIDT/VEST

En ny vindmøllepark kan være på vej ved Kjellingbro sydvest for Hjallerup.

Det er teknisk udvalg i Brønderslev Kommune, der efter et møde mandag, anbefaler byrådet at sætte gang i projektet.

Vindmølleparken vil omfatte 10 vindmøller med en samlet effekt på 33 megawatt, som vil kunne forsyne 22.500 gennemsnitlige hjem.

Området blev i 2002 også indstillet til vindmøllepark, men den daværende Dronninglund kommune gjorde indsigelse mod projektet, som aldrig blev til noget.

- Vi vil gerne opføre en vindmøllepark, hvor møllerne er koncentreret ét samlet sted i stedet for der står 2 til 3 spredte møller flere steder. Men det er vigtigt for os at borgerne i området er med på ideen, siger Karsten Frederiksen (C), der er formand for Miljø og Teknikudvalget i Brønderslev Kommune.

Flere nyheder fra TV2 Nord