100-200 nye jobs til Aalborg

Vindmøllekoncernen Siemens udvider produktionen, og etablerer mellem 100-200 nye jobs i Aalborg. De nye medarbejdere skal støbe møllevinger af glasfiber.

- De nye medarbejdere skal støbe vinger af glasfiber på fabrikken i Aalborg. Vi har brug for omhyggelige og nøjagtige folk, som ikke behøver være faglærte, siger kommunikationsdirektør John Finnich til P4 Nordjylland.

Det skader ikke, at folk har lavet den slags arbejde før, men fabrikken tilbyder oplæring til de nyansatte, tilføjer han.

Med de nye ansættelser, vil Siemens afdeling i Aalborg nå op på mere end 1000 ansatte.


Seneste nyt

fra Nordjylland