11-årig fik bank

Fredag aften blev en 11-årig dreng udsat for et overfald i Frederikshavn.

Mandag eftermiddag anmeldte en 11-årig dreng sammen med sin far et overfald, der fandt sted fredag aften. Drengen var kommet cyklende ad Jyllandsgade i Frederikshavn, da en ældre dreng rev ham af cyklen og tæskede ham.

Den 11-årige forklarede til politiet, at han blev hevet af sin cykel og fik flere slag i maven og på benene. Bagefter kastede overfaldsmanden cyklen ned over drengen. Den 11-årige slap fra episoden med nogle blå mærker.

Den 11-årige dreng kendte i forvejen overfaldsmanden fra en fritidsklub, hvor de begge går. Den ældre dreng kan derfor se frem til en samtale med politiet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord