11-årig pige fanget i træ

Beredskabet i Brønderslev kommune måtte tirsdag eftermiddag rykke ud for at hjælpe en pige ned fra et træ.

En stille og rolig klatretur i et træ udviklede sig lettere uheldigt for en 11-årig pige fra Dronninglund. Hendes ben satte sig fast ved en gren, og hun kunne derfor ikke komme ned fra træet ved egen hånd.

Der blev derfor tilkaldt beredskabsbil og ambulance til Brøndens Marks, hvor træet står. De fik hentet pigen ned med en stige, og hun havde stort set ingen skrammer fået.

- Hun var lidt øm i benet, fordi det havde siddet fastklemt. Men hun tog det meget stille og roligt, siger indsatsleder ved Brønderslev Kommunes beredskab Torben Karsten Skov.


Seneste nyt

fra Nordjylland