1½-årig dreng fundet i god behold

Efter en større politieftersøgning, blev den lille dreng fundet af sin far klokken 5 søndag morgen.

Den 1½-årige dreng forsvandt lørdag aften, da han var ude at plukke bær med sin familie i en skov i Gærum ved Frederikshavn.

Politiet indledte en større eftersøgning med hundepatruljer og helikopter, men til sidst var det drengens far, der kort efter klokken 5 søndag morgen fandt drengen.

Drengen var faldet i et jordhul bare 4-500 meter fra det sted, hvor han forsvandt fra forældrene.

Drengen var en smule afkølet, og han blev undersøgt hjemme og har det efter omstændighederne godt, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland