12.000 til retromesse i Skagen

Aldrig har interessen for retro, antik og genbrug været større. Det har fået en gruppe ildsjæle til at holde retromesse i Skagen i weekenden.

- Der er en kæmpe interesse. Det er både lamper, sølv, glas, dukker og biler, som gæsterne går efter. De samler på alverdens, lyder det fra arrangør Benny Bederholm.

Omkring 30 af Danmarks bedste udstillere er med på messen i Skagen. Heriblandt en af landets største skiltehandlere med emaljeskilte, som lige nu er meget efterspurte.

Det er en messe som allerede nu spås gentaget til næste år, da arrangørerne er overvældet over interessen. Mere end 12.000 har kigget forbi både lørdag og søndag.

- Vi satser på, at årets marked bliver starten på et endnu større næste år, siger Benny Bederholm.

Se reportage fra messen i søndagens 19.30-udsendelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland