13-årig dreng kørt ned i Hjørring

Foto: Per Frank Paulsen

Trådte ud på vejen og blev påkørt af bil.

Tirsdag formiddag omkring klokken 11 blev en 13-årig dreng påkørt af en bil på Idræts Allé i Hjørring.

- Han træder ud på vejen foran en bil og bliver kastet op over taget, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

- Det lød alvorligt i første omgang, men det lader til at han er sluppet med knubs, siger han videre.

Ulykken skete på Idræts Allé omkring Albert Ginges Vej og den 13-årige blev kørt til Hjørring Sygehus med sine skader.

En time forinden ulykken i Hjørring kørte to biler sammen på Danmarksgade i Frederikshavn. Her pådrog en 15-årig pige, der var passager i den ene bil sig lettere skader og blev kørt til Hjørring Sygehus.

Flere nyheder fra TV2 Nord