1300 elever var klar til start

Foto: Thomas Gaardsmand

60 meter hækkeløb var én af disciplinerne 1300 elever skulle igennem til Skole-OL i Aalborg.

Elever fra 20 skoler var i dag til Skole-OL på atletikstadion i Skovdalen i Aalborg. Blandt de mange forskellige aldersklasse-tilpassede discipliner var der blandt andet 60 meter hækkeløb at prøve kræfter med.

- Det er ret sjovt, når du vinder, og jeg fik et stort forspring i starten, så det var rigtig nemt. Jeg kunne bare flyve over, siger Aske Von Påhlen, der går i 5.A på Gug skole.

Aske og 1300 andre børn deltog i dagens OL-lege. De dygtigste ved det lokale Skole OL kvalificerede sig til det landsdækkende finalestævne i København i juni.

-Det er rigtig sjovt, fordi man skal både løbe rigtig hurtigt og springe samtidigt. Jeg kom desværre på fjerde pladsen, fordi jeg ikke er så god til at hoppe over ting, siger Mia Randrup Jensen,der også går i 5.A. på Gug skole

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord