14 millioner til forskning i el-biler

 14 millioner til forskning i el-biler

Med et samlet budget på 14 millioner kroner skal nyt forskningsprojekt på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet bidrage til, at el-bilen bliver et attraktivt alternativ

Hvis el-biler skal afløse nutidens benzinslugere, skal de være på et lige så høj teknisk og brugsmæssigt niveau som de biler vi kender. Det skal danske virksomheder bidrage til med deres erfaring fra den traditionelle bilindustri.

Den opgave kræver omstilling, og derfor skal projektet "Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet" skabe ny viden og forskning, der kan bidrage til at få el-biler ud på de danske veje.

- Vi håber, at vi ved at udvikle komponenter og teknologier til fremtidens el-bil kan være med til at fastholde Danmarks erhvervsmæssige potentiale på området og sikre, at Danmark i fremtiden bliver en vigtig underleverandør til en bilindustri i forandring, siger Institutleder på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet John K. Pedersen

De 14 millioner kroner kommer fra en lang række samarbejdspartnere, EU's strukturfonde og Erhvervs- og Byggestyrelsen


Seneste nyt

fra Nordjylland