144 millioner i overskud

Spar Nord præsenterer kvartalsoverskud på 144 millioner før skat.

Overskuddet på 144 millioner før skat efter det første kvartal i 2012 er det bedste kvartalsregnskab Spar Nord har haft siden begyndelsen af 2008.

Høje indtægter og en flad udvikling i omkostningerne er ifølge administrerende direktør Lasse Nyby de væsentligste faktorer til overskuddet.

Over de seneste 12 måneder har Spar Nord tiltrukket 9.000 nye kunder netto, men det er ikke nok, hvis overskuddet skal fortsætte i de næste kvartaller, påpeger administrerende direktør.

Det pæne resultat har desuden styrket bankens egenkapital med 11,2 procent.

Spar Nord har de sidste par år haft overskud trods finanskrisen. I 2011 blev det eksempelvis til et overskud på 345 millioner kroner før skat.


Seneste nyt

fra Nordjylland