15-årig dreng fængslet for trusler med kniv

14 dages verbale trusler og en tabt urtekniv på Semaiskolen i Brønderslev førte i dag til varetægtsfængsling af en 15-årig dreng.

Gennem 14 dage havde drengen verbalt truet en af de ansatte på skolen.

Det kulminerede onsdag, da drengen mødte ind på skolen. Her løftede og killede en pædagog for sjov drengen. Under denne seance taber drengen en skarp urtekniv. Da han bliver spurgt om, hvorfor han har den, fortæller han at han vil stikke den ansatte.

- Derfor blev han anholdt og i dag varetægtsfængslet i en uge, så han kan komme på en sikret døgninstitution, siger politiadvokat, Peter Rask til tv2nord.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland