15-årig dreng fundet i god behold

Den 15-årig dreng fra Skagen, der tidligere på dagen forsvandt, er nu fundet i god behold hos bedsteforældrene på Mors.

Den 15-årig dreng, der tidligere på dagen forsvandt i Skagen, er nu fundet i god behold hos bedsteforældrene på Mors. Han blev meldt savnet klokken 08:55 her til morgen, men efter flere timers eftersøgning er han altså nu fundet i god behold.

- Vi indstiller eftersøgningen. Vi har fået oplyst fra familien, at han befinder sig hos bedsteforældrene, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Den forsvundne drengs storesøster er naturligvis også glad for, at broderen nu er fundet.

- Vi kunne se, at hans rejsekort er blevet brugt i Randers. Senere hører vi så fra vores bedsteforældre på Mors, at han er der, siger Rebekka Gabrielsson.


Seneste nyt

fra Nordjylland