15 DM-medaljer til Aalborg-skytter

Aalborg Bueskyttelaug vandt ved weekendens ungdoms DM ikke færre end 15 medaljer, hvoraf otte var af guld. Dermed er Aalborg mest vindende klub i Danmark.

Weekenden blev særdeles indbringende for Aalborg Bueskyttelaug. Skytterne indkasserede ikke færre end 15 medaljer, halvdelen var guldmedaljer.

De succesrige skytter vandt samtlige holdfinaler, de stillede op i. En holdkonkurrence består af tre skytter, og det kan både være damer og herrer. I mix-hold konkurrencen med en dame og herreskytte vandt Aalborg medalje i samtlige klasser, heraf to guldmedaljer.

For første gang nogensinde har en langbueskytte fra Aalborg Bueskyttelaug vundet en DM medalje. Niels Salling, der skyder i U15-klassen, vandt efter flot skydning sølvmedalje. Langbuen er den bue, der minder mest om det, vi kender fra Robin Hood.


Seneste nyt

fra Nordjylland