150 til valgtræf i Hjallerup

Mange greb chancen for at stille spørgsmål til kandidaterne til valgtræf i Hjallerup Idrætscenter.

Socialministeriets handlingsplan for ADHD-området lægger Alex Junker Pedersen meget på sinde. Han er formand for ADHD Nord og var taget til valgtræf i Hjallerup Idrætscenter tirsdag.

Valgtræffene, der indtil valget kommer hele Nordjylland rundt, er arrangeret af TV2/Nord, P4 Nordjylland og NORDJYSKE Medier og giver borgerne mulighed for at vælge kandidaterne i øjenhøjde.

- Du kommer tættere på borgeren i den dialog, som er så vigtig for os som borgerliste, siger Steen Søgaard Petersen fra Borgerlisten i Brønderslev Kommune.

Alex Junker Pedersen ville gerne høre, hvor meget politikerne kender til ministeriets handlingsplan, og om de planlægger at handle på baggrund af den.

Han havde dog håbet på mere uddybende svar end dem han fik.

- Det er et meget specifikt spørgsmål. Det vil jeg få svært ved på stående fod at svare på, men vi har jo en klasse i Jerslev, hvor vi arbejder en del med opgaven, lød det fra Venstres borgmesterkandidat Mikael Klitgaard.

- Jeg går sandelig ud fra, det vil indgå i de overvejelser, vi har om hvordan vi skal indrette vores psykiatri- og handicapområde. Det er vi nemlig ved at lave en ny plan for, lød svaret fra borgmester Lene Hansen (Soc. dem). Men det var altså ikke nok for ADHD Nord-formanden.

- Når man tænker over hvor mange mennesker, der egentlig er berørt af det, overrasker det mig, at man ikke har sat lidt mere ind i det, siger Alex Junker Pedersen.

Se hvornår valgtræffet kommer til din kommune


Seneste nyt

fra Nordjylland