TV2 Nord

16-årig nordjyde vinder to gange EM-guld

Foto: Vendsyssel Elite Badminton

Fredag eftermiddag vandt en 16-årig pige fra Vendsyssel Elite badminton EM-guld i både damesingle og -double for U17-spillere.

Ved det uofficielle EM, der fredag eftermiddag blev afviklet i Kolding, vandt den 16-årige Sophia Grundtvig EM-guld, efter hun i to sæt besejrede Frederikke Lund fra Solrød Strand.  Herefter slog hun sig sammen med modstanderen fra Solrød Strand i en damedouble, hvor de to sammen vandt EM-guld mod en tysk damedouble. 

I damesinglen var den unge spiller fra Vendsyssel Elite Badminton (VEB) var bagud med 6/11 i det første sæt, men formåede at lukke med hele 11 point i træk. I andet sæt var spillet tættere og fulgtes ad til 5/5, hvor Sophia Grundtvig to et ryk til 11/7, som blev udbygget til 17/11, hvorefter VEB-spilleren på sin femte matchbold sikrede sig titlen og sejren med 21/17, skriver VEB på deres hjemmeside. 

Under hele turneringen var Sophia Grundtvig sejrede i sættene, og VEB's formand roser den 16-åriges seneste spil. 

- Sophia har haft en forrygende sæson med stribevis af flotte sejr, debut på vores ligahold og nu denne EM-sejr som kronen på værket, udtaler VEB's formand, Jan R. Jensen.

Sophia Grundtvig og Frederikke Lund vandt senere finalen i damedouble mod den tyske double Maria Kruse og Emma Moszczynski. Danskerne er useedede, men har alligevel formået at slå tre seedede par for at komme frem til finalen, hvor de også endte med en sejr.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord