16-årige drenge udsat for hjemmerøveri

Foto: Per Frank Paulsen

To 16-årige drenge blev mandag aften slået og truet til at udlevere et ukendt pengebeløb.

To 16-årige drenge blev mandag aften udsat for et hjemmerøveri i Aalborg. Drengene var i en lejlighed på Vestre Fjordvej i det vestlige Aalborg, og her dukkede der klokken 19.26 en gruppe på fem unge op, som overfaldt de to 16-årige.

- Drengene blev slået med knytnæveslag og truet med en kniv til at udlevere et ukendt pengebeløb, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

De fem røvere, som ifølge vidner er i aldersgruppen 14 til 17 år, løb efterfølgende fra stedet. Politiets signalement af røverne er forholdvis sparsomt. De var eftersigende iklædt mørkt tøj. To af gerningsmændene var danske, to var afrikanske og en var arabisk af udseende, oplyser vagtchefen.

- Vi er selvfølgelig interesserede i at høre fra vidner, som har hørt noget eller har set personer løbe fra gerningsstedet, siger Karsten Højrup Kristensen.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord