17-årig knivstikker varetægtsfængslet

En 17-årig pige stak torsdag aften en 27-årig mand i ryggen med en kniv. Pigen er nu varetægtsfængslet.

En 17-årig pige, der torsdag aften stak en 27-årig mand i ryggen med en kniv, blev fredag fremstillet i grundlovsforhør. Pigen blev varetægtsfængslet i tre uger.

Den 17-årige er sigtet for vold af særligt farlig karakter. Da hun stak kniven i ryggen på manden, punkterede hans ene lunge.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, men inden dørene blev lukket, erklærede pigen sig skyldig i sigtelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland