17-årig snuppet uden kørekort syv gange

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

En 17-årig mand fra Brovst er blevet taget i at køre i bil uden kørekort hele syv gange. Sidste gang var natten til lørdag.

Han er ikke gammel nok til at have et kørekort, men det har ikke stoppet ham i at køre bil. Hele syv gang er en 17-årig mand fra Brovst blevet taget af politiet i at køre bil uden kørekort.

Natten til lørdag blev han stoppet for syvende gang, og her blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Pengene, som bilen kan sælges for, vil tilfalde statskassen.

Udover bøder vil den 17-årige også blive straffet med fængsel.
Han var påvirket af narko og blev taget med otte gram hash.

Det skriver NORDJYSKE.

Flere nyheder fra TV2 Nord