17-årige døde i samme lejlighed

Sidste år døde en 17-årig mand i samme lejlighed i Skagen, som den 35-årige Torben Mandfred Christensen fredag blev dræbt i.

Det skriver Nordjyske, som har fået bekræftet oplysningen af efterforskningsleder fra Nordjyllands Politi, Torben Jensen.

Den 17-årige skulle angiveligt være død af en overdosis, men det kan endnu ikke bekræftes af politiet.

En uges tid inden hans død, blev den 17-årige gennembanket, og politiet indledte dengang en efterforskning for vold, som endte uden resultat.

Ifølge Nordjyske bliver den gamle sag nu genoptaget, efter 35-årige Torben Mandfred Christensen blev dræbt i lejligheden i fredags.

To mænd på 30 og 31 år sidder fængslet i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland