17 job flytter fra Aalborg

Del af Jobcenter Aalborg bliver nedlagt

Efter blot at have eksisteret i ni måneder bliver supportfunktionen i Jobcenter Aalborg nedlagt og flyttet til København.

Baggrunden for beslutningen er, at en rapport udarbejdet af Rambøll kalder den nuværende placering for "strukturelt uhensigtsmæssig".

- Jeg godtager ikke argumentet. Hjælpemidler betyder jo, at det grundlæggende er ligegyldigt, hvor de sidder, siger Socialdemokraternes nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen til Nordjyske Stiftstidende. Han kalder beslutningen om at flytte funktionen til København for skandaløs.

- Konsekvensen er jo, at statslige arbejdspladser går tabt i Nordjylland, siger Bjarne Laustsen, der har kaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland