18-årig nægter sig skyldig i voldtægt

Mand er varetægtsfængslet i fire uger i voldtægtssag fra nytårsaften. Nægter sig skyldig.

I går kunne Nordjyllands Politi fortælle, man i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi havde anholdt en mand, der sættes i forbindelse med voldtægtssagen på havnefronten i Aalborg nytårsaften. 

- Han blev afhørt fredag aften og fremstillet i grundlovsforhør i dag, hvorefter han blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Fallberg. 

Manden nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen. 

Sagen handler om en voldtægtssag nytårsaften, hvor en bare 19-årig pige spurgte en mand om strøm til hendes mobiltelefon. 

Manden tilbød hende hjælp, desværre endte det med, at den 19-årige nordmand blev voldtaget på havnefronten, hvor hun blev fundet af forbipasserende. Hun blev straks behandlet, og en retsmedicinere kunne fastslå, at der var tale om en fuldbyrdet voldtægt. 

Pigen fik et godt signalement af manden, og sammen med beviserne i sagen valgte dommeren i dag altså at varetægtsfængsle manden i fire uger, så politiet kan efterforske sagen yderligere. 

Manden nægter sig skyldig og har kæret fængslingen til landsretten. 

Politiet efter mand med syrisk udseende efter voldtægt nytårsaften.
Politiet efter mand med syrisk udseende efter voldtægt nytårsaften.
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

 


Seneste nyt

fra Nordjylland