18-årig anholdt for at true dørmand med kniv

Den 18-årige aalborgenser løslades mandag formiddag.

Gerningsmanden havde i går nat set sig sur på en dørmand i Jomfu Ane Gade i Aalborg og vendte hjem, blot for at komme tilbage med en stor kniv.

Dørmanden tilkaldte politiet, da den 18-årige begyndte at true med kniven.

Den 18-årige mand blev anholdt og har overnattet i detentionen. Han skal afhøres her til morgen og forventes efterfølgende at blive løsladt, det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Flere nyheder fra TV2 Nord