18-årig bag umotiveret overfald

Torsdag anholdt politiet gerningsmanden til et tilfældigt overfald der skete mandag aften i Hjørring.

Den 18-årige mand der mandag aften umotiveret overfaldt en kun femten-årig dreng, blev fredag varetægtsfængslet af retten i Hjørring.

Overfaldet skete mandag aften omkring klokken 21 på Idræts Allé i Hjørring, hvor den 15-årige opholdt sig på en parkeringsplads sammen med nogle kammerater.

Overfaldsmanden passerede i sin bil, og dyttede, hvorefter offeret løftede armen. Det tog den 18-årige sig så nært, at han bakkede tilbage og tildelte den anden flere slag i ansigtet, og skubbede ham ind i en hæk.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle manden, da han i forevejen har en voldsdom på samvittigheden.


Seneste nyt

fra Nordjylland