18-årig mand fængslet ét år i kendt knivstiksag

Foto: Facebook

Den 18-årige mand, der i foråret stak 21-årige Anders Christian Johannsen i halsen, er blevet idømt ét års fængsel.

Den 18-årige mand, der i april stak 21-årige Anders Christan Johannsen i halsen, er onsdag blevet idømt ét års fængsel. Det skriver advokaten på sagen, Karina Skou, på Twitter.

- 18-årig mand idømt 1 års fængsel for 5. april i Jomfru Ane Gade at have skåret en 21-årig mand i halsen, skriver Karina Skou med initialerne 'KS' på Twitter-profilen Nordjyske anklagere.

Overfaldet skete, da Anders Christian Johannsen forsøgte at hjælpe en kvinde, der netop var blevet skubbet omkuld af sin 18-årige. Herefter stak kæresten umotiveret Anders Christian Johannsen i halsen.

På hospitalet fandt man ud, at stikket på Anders Christian Johannsens hals kun var to millimeter fra hovedpulsåren.

Dagen efter hændelsen delte han et billede af sin hals på Facebook for at sætte fokus på knive i nattelivet. Opslaget blev i flere dage det helt store tema i medier og på sociale medier.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord