To 18-årige fængslet efter røveriforsøg

Søndag middag blev to mænd i Valsgaard udsat for røveriforsøg. To unge mænd er nu anholdt og fængslet i sagen.

<b>Fængslet i fire uger</b>
To 18-årige mænd er her til eftermiddag blevet fængslet i fire uger, efter at have været fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med et røveriforsøg i Valsgaard søndag middag.

<b>Erkender tilstedeværelse</b>
De to unge mænd erkender at have været på stedet, men var begge dybt påvirket af medicin på det pågældende tidspunkt, fortæller Erling Laursen fra lokalpolitiet i Hobro til TV2/Nord.

<b>Accepterer fængsling</b>
Den ene af mændene har en fortid i det psykiatriske system, og er nu fængslet i surrogat. De to anholdte har ikke kæret kendelsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord