Ungdomslege skudt i gang: 18 lande samlet

Deltagere fra Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark. Foto: Mogens Jørgensen

Siden 1975 har Aalborg hvert fjerde år afholdt Ungdomslege for deres venskabsbyer. 850 atleter er klar til at dyste over de næste fire dage.

Mottoet er "Venskab over alle grænser". 

Det har det været lige siden 1975, hvor de første Ungdomslege blev afholdt i Aalborg.

Man konkurrerer mod hinanden, men samtidig er den gode sportsånd og oplevelsen af mødet med fremmede kulturer i højsædet. 

Svenske Karlskoga er en af de byer, som har været med i mange år.

I år stiller de blandt andet med et pigefodboldhold.

- Det er super fedt at være med. Vi taler med andre lande, bor side om side med franskmænd og rumænere, det er så fint, fortæller leder og træner Karlskoga, Raiterura Neimi, til TV2 Nord. 

Konkurrencerne gik i gang onsdag og varer til og med lørdag.

Onsdag eftermiddag bliver legene officielt åbnet ved en ceremoni i Vestre Fjordpark.

18 lande deltager med atleter i alderen 13-15 år.

Der er Ungdomslege hvert år, og værtsrollen går på skift mellem Aalborg, Almere i Holland, Lancaster i England og Rendsburg i Tyskland. 

I Aalborg er 19 venskabsbyer ud af 33 i år repræsenteret. 

Det betyder at 18 nationaliteter, inklusiv de danske deltagere, er med i konkurrencerne.

Deltagende venskabsbyer:

- Almere (NL)

     

- Antibes (F)

 

- Edinburgh (GB)

 

- Fredrikstad (N)

 

- Fuglefjord (FO)

 

- Gdynia (PL)

 

- Hefei (PRC)

 

- Innsbruck (A)

 

- Karlskoga (S)

 

- Lancaster (GB)

 

- Nordurthing (IS)

 

- Rapperwil-Jona (CH)

 

- Rendsburg (D)

 

- Riga (LV)

 

- Riihimäki (SU)

 

- Tulcea (RO)

 

- Varna (BUL)

 

- Vilnius (LT)

 

- Wismar (D)

"De Tre Musketerer"

Efter flere års pause er fægtning tilbage på programmet. 

Dermed er der debut til Kristian Kühl fra Aalborg Fægteklub.

Han glæder sig og håber på et godt resultat.

Tror du, at du kan vinde?

- Det ved jeg ikke, men jeg håber på at komme i top-fem, siger Kristian Kühl til TV2 Nord.

Læs også Karneval: Temaet for 2020 er på plads

Fægtning fangede den unge aalborgenser, da han så en legendarisk fortælling i fjernsynet.

- Jeg kom egentlig på ideen efter at have set "De Tre Musketerer". Det så meget sjovt ud, så det ville jeg gerne prøve, fortæller Kristian Kühl.

Legene afsluttes i Vestre Fjordpark klokken 16.30 på lørdag d. 3. august. 

02:53

VIDEO: Masser af sportsglade unge fra hele Europa er samlet i Aalborg de kommende dage.

Luk video

 

Forsiden lige nu