180 nedlægger arbejdet på Aalborg Portland

180 timelønnede medarbejdere har tirsdag formiddag nedlagt arbejdet på Aalborg Portland.

Tirsdag formiddag har 180 timelønnede medarbejdere nedlagt arbejdet på Aalborg Portland. Det drejer sig om medlemmer af 3F samt smede og elektrikere.

Det sker som en reaktion på, at Aalborg Portland angiveligt har ansat et tysk firma til at overtage de arbejdsopgaver, som ligger tilbage, efter NKI Kloak- og Industriservice blev fyret midt i februar i år.

Det tyske firma er angiveligt ansat indtil midten af april på en midlertidig kontrakt. Medarbejderne frygter nu, at denne kontrakt bliver gjort permanent, da de tyske arbejdere er billigere arbejdskraft end de danske.

De 180 medarbejdere gik klokken 10.00 til fagligt møde på Aalborg Portland, hvor de diskuterer, om de vil genoptage arbejdet, eller om de tager hjem resten af dagen.

Det fortæller Harry Andersen, der er fællestillidsmand på Aalborg Portland til TV2/Nord.

Opdateres.


Seneste nyt

fra Nordjylland