19-årig bevidstløs efter færdselsulykke

Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

En 19-årig mand er indlagt, efter han tidligt lørdag morgen kørte galt.

En 19-årig mand mistede af uvisse årsager herredømmet over sin bil, da han ved halv syv tiden lørdag morgen kom kørende ad Viborgvej i Ranum. Han kørte i grøften, og bilen endte på taget.

Manden, der er fra lokalområdet, kom slemt til skade ved ulykken. Han blev klemt fast i bilen og slået bevidstløs. Han er nu indlagt på på traumeccentret Sygehus Syd i Aalborg, og hans tilstand er kritisk, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Ted Andersen.

Politiet vil nu sende bilinspektører til stedet for at klarlægge årsagen til ulykken.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord