19-årig fængslet for kassedyk

En 19-årig mand fik seks måneders fængsel ved retten i Aalborg for røveri og kassedyk.

En 19-årig mand fra Aalborg blev idømt seks måneders fængsel for røveri og to kassedyk mod Fakta-butikker i Aalborg.

Han erkendte sig skyldig i at have stjålet over 7000 kroner fra en Fakta på Saltumvej i Aalborg. Han nægtede sig skyldig i anklagen om have begået røveri i Fakta i Odinsgade den 27. oktober.

Dagen forinden var han blevet idømt 10 måneders fængsel for indbrud og kassedyk, og dette var en skærpende omstændighed for retten i Aalborg.

Han forbliver varetægtsfængslet indtil afsoningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland