19-årig litauer torpederer Vestbjerg Skole

En voldsomt beruset ung mand bragede søndag aften med voldsom fart ind i Vestbjerg Skole.

Plørefuld og med en kæmpepromille drønede en ung litauer ved 21-tiden i aftes sin VW Transporter ind i en mur på Vestbjerg Skole.

Politi og beredskab blev alarmeret 20.42, og fremme ved skolen kunne man konstatere, at sammenstødet var så voldsomt, at varebilen fra et dansk håndværkerfirma var totalskadet.

Den unge mand var derimod uskadt og blæste alkometeret op til en promille på 2,2.

Skaderne på bygningen var så store, at man måtte afstive bygningen, fordi der var risiko for sammenstyrtning.

Manden blev taget med på stationen, hvor han har overnattet i detentionen Han skal afhøres her til formiddag, oplyser vagtchef Poul Badsberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland