19-årige truede buschauffør

 19-årige truede buschauffør

Anholdt efter forgæves forsøg på at komme gratis med bussen

En 19-årig mand fra Svenstrup overfaldt ved aftenstid torsdag en buschauffør i Vodskov og truede chaufføren med kniv. Manden ville have lov til at køre gratis med bussen.

Den 19-årige steg på by-bussen på Tingvej i Vodskov. Samtidig med at han truer chaufføren med kniv, slår han ham tre gange på overarmen med knyttet hånd. Det fortæller P4 Nordjylland.

Under håndgemænget vælter gerningsmanden bagover og ud af bussen igen. Chaufføren får lukket døren og tilkaldt politiet.

Kort efter bliver manden anholdt i området. Han sigtes nu for overtrædelse af våbenloven og for vold mod tjenestemand i funktion.


Seneste nyt

fra Nordjylland