20-årig kvinde anmelder voldtægt - politiet søger vidner

En 20-årig kvinde fra Aalborg anmeldte søndag formiddag til Nordjyllands Politi, at hun i løbet af natten var blevet voldtaget af en sort mand i Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden havde været i byen med nogle veninder og sluttede på en restauration i byen. Hun kan ikke huske meget derefter, hvorfor hun mener at nogen havde puttet noget i hendes drink uden at hun opdagede det.

Hun kunne i følge politiet huske dele af voldtægten, der var foregået i en kælderskakt i Aalborgs midtby. Kvinden blev efter anmeldelsen undersøgt på sygehuset.

Politiet har ikke umiddelbart yderligere oplysninger til sagen, men søger vidner, der har set den unge kvinde med den sorte mand i Aalborg midtby. Han beskrives som: 23-28 år, 180-185, talte dansk med afrikansk accent.

Henvendelser til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord