20 er blevet anholdt i forbindelse med karneval

Siden karneval startede lørdag formiddag er 20 mennesker blevet anholdt.

Selvom det ifølge Nordjyllands Politi forløb rolig blev der anholdt tyve personer.

Elleve personer blev anholdt før mørket faldt på på grund af beruselse, eller fordi de udviste voldelig adfærd og var skyld i uorden.

Derudover er to personer blevet anholdt for lommetyveri. Den ene af de to mænd havde medbragt sin søn til dagens karneval, og det var ifølge vicepolitiinspektør Poul Severinsen sønnen, der stod for at stjæle fra de intetanende karnevalsgæster.

I løbet af natten blev 7 personer anholdt i Jomfru Ane Gade, fordi de skabte uorden.

I løbet af hele dagens fik Nordjyllands Politi hjælp fra specialpatruljer fra hele Nordjylland.

- Det er forventeligt, at der sker anholdelser sådan en dag og taget i betragtning, at der er så mange mennesker samlet, så er det ikke overraskende, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland