20 hektar skov udbrændt

Cirka 20 hektar skov blev brændt af, da afbrændingen i naturreservatet Tofte Skov mandag gik galt.

20 hektar skov blev fuldstændigt brændt af mandag, da Mariagerfjord Kommunes afbrænding i naturreservatet Tofte Skov gik galt.

Afbrændingen skulle have været helt kontrolleret men kom mandag eftermiddag ud af kontrol. Sidst på eftermiddagen var branden dog under kontrol.

Det afbrændte område ligger lige nord for sommerhusområdet Øster Hurup, men sommerhusområdet har ikke været i fare. Der ligger heller ikke huse i selve naturreservatet,som er et indhegnet område.

Ilden brød ud mandag kort efter klokken 13, da folk fra Mariagerfjord Kommune skulle foretage en afbrænding, men noget kom ud af kontrol, så ilden løb løbsk, oplyser vagtchefen.

Røgen fra branden kunne mandag eftermiddag ses på meget lang afstand.

Brandvæsnet havde ved 17-tiden fået ilden under kontrol, men hen under aften var brandfolk dog stadig beskæftiget med efterslukning.


Seneste nyt

fra Nordjylland