200 borgere til topmøde om regionen

Arkivfoto

Over 200 borgere samles lørdag i Vodskovhallen for at drøfte, hvordan Region Nordjylland kan udvikles og blive bedre i fremtiden.

Hvordan synes du, at Region Nordjylland skal se ud, og hvad skal regionen arbejde med og for i fremtiden?

Det vil de regionale politikere og embedsfolk gerne høre nordjydernes bud på. Derfor er 200 nordjyder lørdag samlet til borgertopmøde i Vodskovhallen.

De mange deltagere er tilfældigt udvalgt. De får rig mulighed for at komme med deres input til, hvordan Danmarks mindste region kan blive bedre og mere attraktiv i fremtiden. 
 
Masser af emner skal debatteres. Blandt andet er uddannelse, erhverv, natur og bosætning på dagsordenen.

Planen med topmødet er, at der ud fra borgernes input skal skabes en revideret regionalplan for Nordjylland. Den skal være klar til foråret næste år.

Flere nyheder fra TV2 Nord