203 mio. kroners luft i Regionens budget

Partierne blev i dag enige om Regionens budget for 2009.

Når de faste udgifter er betalt, vil Region Nord have cirka 203 millioner kroner at gøre godt med. Økonomiaftalen med staten betød, at Region Nordjylland fik ca. 150 mio. kr. til rådighed, når alle de faste udgifter er betalt. Men politikerne ville gerne have mere luft. Nu får de et oplæg, der giver dem ca. 203 mio. kr. at råde over. De ca. 200 mio. kr. er på sundhedsområdet, mens 3 mio. kr. findes på Regional Udvikling.
Forretningsudvalget har tidligere besluttet, at sundhedsområdet og administrationen skal levere en rammebesparelse på 1%. Det betyder, at det økonomiske frirum på sundhedsområdet stiger fra 151 mio. kr. til ca. 200 mio.kr.

Der er dog stadig forslag og ønsker om udvidelser på sundhedsområdet til 468 millioner, selvom der kun er 200 millioner kroner til rådighed. Derfor bliver der nok at forhandle på plads når Regionsrådets medlemmer præsenteres for oplægget den 15. september.

Det endelige budgetforslag vedtages den 23. september.

Har du et godt tip?