21-årig kvinde forsøgte at snyde sig ind på læreruddannelse

En 21-årig kvinde erkender, at hun forsøgte at snyde med eksamensbevis for at komme ind på læreruddannelse.

Det koster nu en 21-årig kvinde 60 dages betinget samfundstjeneste at have forsøgt at bruge et falsk eksamensbevis.

Det gjorde hun for at kunne komme ind på læreruddannelsen i Aalborg. Men det lykkedes ikke, da hendes ugerning blev opdaget. 

Den unge kvinde erkender i Retten i Aalborg, at hun havde snydt og tilstod, ligesom hun modtog dommen, der lyder på, at hun nu har en plet på straffeattesten, hvor der står, at hun har en betinget dom med 60 dages samfundstjeneste.


Seneste nyt

fra Nordjylland