21-årig varetægtsfængslet for våbenbesiddelse

En 21-årig mand blev fredag anholdt for at være i besiddelse af en skarpladt pistol.

Retten i Hjørring har lørdag besluttet at varetægtsfængsle en 21-årig nordjyde i en sag om overtrædelse af våbenlovgivningen.

Manden er blevet varetægtsfængslet frem til 7. april, og meget mere vil Nordjyllands Politi lørdag eftermiddag ikke oplyse, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Inden grundlovsforhøret oplyste vagtchef Bruno Brix dog, at den 21-årige blev anholdt fredag eftermiddag, da man fandt en skarpladt pistol på den unge mands forældres adresse. Denne pistol mener man, er den 21-åriges.

Hvor den 21-åriges forældre har adresse vil politiet ikke fortælle.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland