21-årig bag mislykket hjemmerøveri

En 21-årig mand begik hjemmerøveri hos en 78-årig fredag aften i Nykøbing Mors.

En 78-årig mand fik noget af en forskrækkelse, da en 21-årig mand ved 19-tiden sprang ind ad døren til hans hus på Grønnegade i Nykøbing Mors. Den 21-årige råbte, at han skulle have penge, men den ældre mand fortalte, at han ikke havde nogen penge. Det gjorde den 21-årige så sur, at han slog sin hånd hårdt ind i væggen, hvorefter han forlod stedet uden penge.  

Den 21-årige blev senere anholdt. Han er afhørt af Midt- og Vestjyllands Politi og sigtet for hjemmerøveri. Politiet har dog ikke valgt at forsøge at varetægtsfængsle manden.


Seneste nyt

fra Nordjylland