21-årig fænslet for indbrud i millionklassen

Foto: TV2/Nord

En 21-årig mand fra Nørresundby er blevet varetægtsfænslet sigtet for to indbrud med et udbytte på 2,5 millioner kroner.

To indbrud indbragte angiveligt en 21-årig mand fra Nørresundby værdier for 2,5 millioner kroner i udbytte.

Han er nu varetægtsfængslet for at have begået indbrud på Straussvej i Frejlev i juli og senere på Plutonvej i Gug i september. Udbyttet var kunst og værdifulde genstande til en værdi af 2,5 millioner kroner.

Den 21-årige er varetægtsfængslet frem til den 9. januar for dobbelt lukkede døre.

Det oplyser Ole Jensen, leder af Indbrudsguppen i Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Flere nyheder fra TV2 Nord