21-årig forsøgte at røve sex-bio

Video 6 på Fyensgade i Aalborg fik mandag aften besøg af en aggressiv kvinde. Hun ville røve butikken med et koben.

Ved 21.30-tiden træder den 21-årige pige ind ad døren i Video 6, den erotiske videobutik og sexbio, med et koben.

Hun truede den 55-årige med kobenet og forlangte at få 3.000 kroner fra kassen - ellers ville hun smadre ham.

Ekspedienten var dog ikke sådan at skræmme. Han hev et vatterpas frem fra under disken, og fik den 21-årige jaget ud af butikken.

Politiet fangede senere kvinden ved hjælp af en hundepatrulje. Den 21-årige bliver betegnet som psykisk ustabil og sidder nu i arresten.


Seneste nyt

fra Nordjylland