22-årig med frakendt kørekort kørte op i traktor

Den 22-årige havde i forvejen fået frakendt sit kørekort, da han natten til tirsdag kørte op bagi en traktor ved Tylstrup.

Ulykken skete på Tylstrup Landevej ved et tiden i nat. Her kørte den 22-årige op bagi en traktor.

Bilen blev voldsomt skadet og slynget ind i en have, og manden var klemt fast inde i bilen.

Han blev skåret fri af reddere fra Beredskabscentret og havde kun fået overfladiske skrammer i form af snitsår.

Der blev taget en blodprøve af den 22-årige efter uheldet for at undersøge, om han havde alkohol i blodet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord