23-årig fundet dræbt i forulykket bil

En 23 årig mand fra Nordjylland er omkommet i en soloulykke på motorvej E45. OPDATERET 21.00

Mandag eftermiddag blev en forulykket bil fundet på motorvej E45 i sydgående retning syd for Rasteplads Himmerland. Bilens fører er omkommet i ulykken.

Der er tale om en 23 årig mand fra Nordjylland. Han blev fundet i nærheden af bilen, idet han var blevet kastet ud af bilen ved uheldet.

Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke har været nogen vidner til uheldet.

Det var et vedligeholdelseshold, der arbejdede ved motorvejen, der fik øje på bilen, der lå i grøften.

- Det var en soloulykke, hvor der er en omkommet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen.

Ulykken er formentlig sket natten til søndag. Den er først blevet anmeldt nu, fordi den forulykkede bil ikke har været synlig fra vejanlægget.

De pårørende er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland