24-årig varetægtsfængslet for røveri og afpresning

En 24-årig mand fra Aalborg Øst blev i dag varetægtsfængslet frem til 12. juli i forbindelse med røveri og afpresning af en bekendt.

En trukket kniv mod en person på gaden har tirsdag sendt en 24-årig mand i fængsel frem til d. 12. juli. 

Den 10. juni har den 24-årige sammen med en kammerat truet en bekendt med en kniv. Her røver de manden og afpresser ham til at give dem penge. Det fortæller anklager Mette Bendix. 

- Vi har i forvejen fængslet en anden person i sagen, og nu har vi så fængslet endnu en formodet gerningsmand, fortæller Mette Bendix. 

De to fængslede kendte manden, de røvede. Men hvordan forholdet i mellem de tre mænd har været, kan Mette Bendix ikke komme nærmere ind på. 


Seneste nyt

fra Nordjylland