24-årig mand kørte galt: Dådyr løb ud på motorvejen

Foto: Per Frank Paulsen

En ung nordjyde slap uskadt efter trafikuheld.

To dådyr løb lørdag aften ud foran en bilist på motorvejen ved Bramdrupdam. En 24-årig bilist fra Nordjylland endte i autoværnet og blev ramt bagfra af tre biler. Det skriver dagens.dk.

En 24-årig mand fra Nørresundby ved Aalborg slap uskadt, da to dådyr løb ud foran den bil, som han kom kørende i på ved motorvejsafkørsel Bramdrupdam.

Uheldet skete lørdag kort før klokken 21.

- Da de to dådyr løb ud foran bilen, undveg manden. Han ramte et af dådyrene og endte i autoværnet. Herefter blev han bagfra påkørt af yderligere tre biler, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam, til dagens.dk.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men der skete materielle skader.

Motorvejen var kortvarigt spærret i nordgående retning.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord