24-årig spritbilist stoppet i Aalborg

Klokken lidt over et stoppede politiet en bil, der slingrede gennem Reberbanegade. Da bilen blev stoppet, konstaterede politiet, at føreren - en 24-årig ålborgenser - var påvirket og at den bil, han kørte i desuden var stjålet.

Da man gennemsøgte bilen fandt betjentene et oversavet jagtgevær og en mængde euforiserende stoffer. Manden blev taget med på stationen, afhørt og fik taget en blodprøve før han blev løsladt igen.

Der venter nu et retsligt efterspil for den 24-årige, der vil blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, at køre i påvirket tilstand samt at besidde euforiserende stoffer.

Flere nyheder fra TV2 Nord