25-årig erkender påkørsel af kvinde

Nordjyllands Politi har løsladt den 25-årige mand, der er sigtet for at have bakket en kvindelig fodgænger ned ved Jomfru Ane Gade.

Natten til mandag blev en kvinde kørt ned på Ved Stranden i Aalborg.

En bil bakkede ud på vejen og direkte ind i kvinden. Herefter kørte bilen et par meter frem, bakkede udenom kvinden og kørte fra stedet.

Mandag aften omkring klokken 23.30 blev to mænd på henholdsvis 24 og 25 år anholdt og sigtet for påkørslen og den efterfølgende flugt og tirsdag er de blevet afhørt af politiet.

Efter endt afhøring har den 25-årige, der var fører af bilen så erkendt de faktiske forhold og er blevet løsladt.


Seneste nyt

fra Nordjylland