25-årig fængslet i større narkosag

En 25-årig mand fra Brønderslev Kommune er fængslet i fire uger for at handle med større mængder euforiserende stoffer.

Den 25-årig var i retten i Hjørring tidligere i dag. Her blev han sigtet efter paragraf 191, som lyder.

- Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Straffen kan komme helt op på 16 år, hvis det er en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof.

Indtil videre er den 25-årig mand fra Brønderslev Kommune fængslet i fire uger og mere kan politiet ikke oplyse, fortæller Jens Møller Søgård fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Grundlovsforhøret i Hjørring var bag dobbeltlukkede døre, så det er sparsomt med yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.


Seneste nyt

fra Nordjylland